Select Page

PLANTER & SEX

I forskningen ses en tydelig sammenhæng mellem planterig mad og sunde blodkar.1 Sunde blodkar er en hjørnesten i et sundt sexliv, da det er afgørende, at blodet kan løbe frit og ubesværet til kønsorganerne.

Planterige fødevarer – grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø, kerner og frugter – er rige på adskillige stoffer, der gavner vores krop. Videnskabelige studier har vist, at en planterig kost kan få åreforkalkninger til at svinde ind.2 En planterig kost er forbundet med en lavere dødelighed og mindre risiko for hjertekarsygdomme. Desuden viser studier fra en række forskellige lande, lige fra USA og Grækenland til Kina, at plantebaserede kostmønstre er forbundet med en lavere forekomst af rejsningsproblemer.3 4 5

VEJEN TIL SUNDE KAR

Omkring 150.000 danske mænd oplever rejsningsproblemer.6 Hele 80 % menes at have fysiske årsager.7 Rejsningsproblemer kan skyldes, at blodkarrene til penis er forkalkede, og blodet dermed ikke kan løbe frit.

Da blodkarrene i penis er mindre end dem i hjertet, kan gentagne rejsningsproblemer ses som et varsel om en forestående blodprop.8 Det kan også være et tidligt tegn på diabetes.9

Kampagnen her har fokus på det mandlige køn, fordi der desværre mangler videnskabelige studier på området, når det kommer til kvinder. Men logisk set burde planternes bidrag til øget blodtilførsel til kønsorganet også gælde kvinder. Vi håber under alle omstændigheder, at alle kan have glæde af at læse med her på hjemmesiden, uanset køn.

OPSKRIFTER

Disse opskrifter er spækket med alt det gode fra planteriget

Tarteletter
Fyldt med god smag og kostfibre.

Butternutsuppe
Smagfuld og mættende suppe fyldt med antioxidanter.

Bagt blomkål
Kål, som du ikke har fået det før!

Smørrebrød
Smørrebrød, men på den der planterige måde.

Pasta med grøntsager
 Overraskende planterig aftensmad klar på kun 20 min.

Linsegryde 
En sikker vinder, der varmer, mætter og smager fantastisk.

Læs mere

Læs med herunder og bliv klogere på nogle af de faktorer, der påvirker vores seksuelle sundhed

Mættet fedt

Mættet fedt findes hovedsageligt i fede animalske fødevarer såsom mejeriprodukter (smør, fløde, creme fraiche, ost m.m.), svinekød og oksekød, men også i vegetabilsk fedt såsom kokos- og palmeolie.10 For meget mættet fedt i kosten kan øge ens LDL-kolesterol og dermed fremme åreforkalkning. De officielle anbefalinger lyder på maksimalt 10 E% fra mættet fedt (dvs. 10 % af det samlede kalorieindtag – eller maks. 22 g mættet fedt pr. dag, hvis man indtager 2000 kalorier)11, men i Danmark ligger indtaget på ca. 15 E%, så vi spiser altså alt for meget.12 Jo mere planterigt man spiser – dvs. jo større en del af ens kost, der er udgjort af hele, uforarbejdede vegetabilske fødevarer – des lavere vil ens indtag af mættet fedt automatisk være.

Kolesterol

Kolesterol findes udelukkende i animalske fødevarer; specielt æg, lever fra kylling, okse og svin, samt mayonnaise har et højt indhold. Det har været diskuteret, hvorvidt det kolesterol, der findes i fødevarer, øger kolesterolniveauet i blodet – og dermed risikoen for åreforkalkning. En øgning vil finde sted, men størrelsen og relevansen af denne øgning er afhængig af faktorer såsom genetik og ens øvrige kost.

Kolesterol fra kosten har også vist sig at øge oxidationen af den LDL-kolesterol, der sætter sig som fedtbelægninger langs blodkarrene, og som dermed medvirker til åreforkalkning.13 14Det anbefales, at kostkolesterol bør begrænses så meget som muligt.15 Menneskekroppen danner selv den mængde kolesterol, som vi har brug for. Sundhedsstyrelsen definerer et normalt kolesteroltal som et totalkolesterol, der bør ligge under 5,0 mmol/l, og det ”lede” LDL-kolesterol bør ligge under 3,0 mmol/l. Ifølge WHO bør vores totalkolesterol dog ikke overstige 3,8 mmol/l, hvis vi vil sikres mod åreforkalkning.16

Nitrat

Naturligt nitrat i grøntsager beskytter mod hjertekarsygdom, ved at øge produktionen af nitrogenoxid (NO) i endotelcellerne, som er det inderste lag i vores blodkar.17 NO gør blodkarrene elastiske, hvilket medvirker til at sænke hjertets arbejdspres og får blodtrykket til at falde. Specielt rødbede og grønne bladgrøntsager såsom spinat, rucola og grønkål indeholder meget naturligt nitrat. Et dagligt indtag af de førnævnte fødevarer, kan altså være med til at øge dannelsen af NO og derved sænke blodtrykket.18 NO hæmmer også oxidativt stress og inflammation, hvorved oxidering af det LDL-kolesterol, der måtte have sat sig i karvæggene forhindres og risikoen for åreforkalkning derved reduceres.

Blodtryk

Ifølge Sundhedsstyrelsen ligger et optimalt blodtryk på 120/80 mmHg eller derunder. Hvis det ligger på 140/90 mmHg eller derover, har man forhøjet blodtryk i en mild grad, ifølge Sundhedsstyrelsen. Der er først tale om svært forhøjet blodtryk, når det måles til 180/110 eller derover.19 På baggrund af det, kan man altså tro, at man ikke er i risiko, så længe ens blodtryk er under dette niveau. Men det er desværre ikke tilfældet. Ifølge WHO begynder risikoen for hjertekarsygdom allerede at stige, når det systoliske blodtryk kommer over 115 mmHg, og man bør derfor holde det under dette niveau.20 Særligt salt og mættet fedt øger blodtrykket ved over tid at gøre blodkarrene stive og ufleksible. Generelt vil en saltfattig og planterig kost, hvor man fokuserer på at spise varieret og hovedsageligt at spise uforarbejdede vegetabilske fødevarer, sænke ens indtag af mættet fedt og dermed også ens blodtryk.

Overvægt

Overvægt defineres som et BMI ≥ 25, og normalvægt defineres som et BMI mellem 18,5 og 24,9. Kigger man på BMI ift. kostmønster, vil man se, at jo mere planterig ens kost er, des mindre vil ens BMI gennemsnitligt være.21 En af fordelene ved at spise mere planterigt er, at frugter og grøntsager er fulde af vand og kostfibre, hvilket begrænser deres kalorieindhold og øger deres mæthedseffekt. Dette vil gøre det nemmere at tabe sig eller holde ens nuværende vægt.

Phytokemikalier

Phytokemikalier er plantestoffer, hvis funktion er at beskytte planten. Men de har også vist sig at være gavnlige for mennesker. Eksempler på disse stoffer er carotenoider og polyphenoler, herunder flavonoider, som også agerer som antioxidanter og dermed bekæmper frie radikaler22.

Polyphenoler er forbundet med en lavere forekomst af en række kroniske sygdomme. En af de funktioner, de har i kroppen, er at hæmme oxidationen af LDL kolesterol (det dårlige kolesterol), som kan føre til åreforkalkning 23.

Planter, der er meget farverige, har typisk flest antioxidanter (herunder flavonoider). Så man kan med fordel gå efter det farverige frugt og grønt som fx kiwi, blåbær, rødkål, søde kartofler, grønkål, rødløg osv.

Kostfibre

Kostfibre findes udelukkende i vegetabilske fødevarer, da det er et stof i planternes cellevægge, der giver strukturen. Kostfibre er med til at sænke kolesterolniveauet ved at binde kolesterolholdig galde i tyndtarmen og forhindre, at det bliver genoptaget i blodbanen, men i stedet forsvinder ud med afføringen. Kolesterol fra blodbanen bliver anvendt i syntesen af ny galde, som medfører et fald i blodets kolesterol. Kigger man på sammenhængen mellem totalkolesterol og mængden af indtaget kostfiber, vil man se, at jo mere planterigt, man spiser, desto bedre vil det være for ens kolesteroltal. Hver gang man øger sit daglige indtag af kostfibre med 10 g, er der vist en 27 % lavere risiko for død af hjertekarsygdomme,24  så det kan altså godt betale sig at spise mere planterigt.

Kampagnefilm

Trykt materiale

Litteraturgennemgang

 

Hvis du vil vide mere om, hvilke videnskabelige studier og faglige overvejelser,
kampagnen er baseret på, så læs her.

Litteratur-

gennemgang

 

Hvis du vil vide mere om, hvilke videnskabelige studier og faglige overvejelser, kampagnen er baseret på, så læs her.

Til toppen