
PLANTER & SEX
I forskningen ses en tydelig sammenhæng mellem planterig mad og sunde blodkar.1 Sunde blodkar er en hjørnesten i et sundt sexliv, da det er afgørende, at blodet kan løbe frit og ubesværet til kønsorganerne.
Planterige fødevarer – grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø, kerner og frugter – er rige på adskillige stoffer, der gavner vores krop. Videnskabelige studier har vist, at en planterig kost kan få åreforkalkninger til at svinde ind.2 En planterig kost er forbundet med en lavere dødelighed og mindre risiko for hjertekarsygdomme. Desuden viser studier fra en række forskellige lande, lige fra USA og Grækenland til Kina, at plantebaserede kostmønstre er forbundet med en lavere forekomst af rejsningsproblemer.3 4 5
VEJEN TIL SUNDE KAR
Omkring 150.000 danske mænd oplever rejsningsproblemer.6 Hele 80 % menes at have fysiske årsager.7 Rejsningsproblemer kan skyldes, at blodkarrene til penis er forkalkede, og blodet dermed ikke kan løbe frit.
Da blodkarrene i penis er mindre end dem i hjertet, kan gentagne rejsningsproblemer ses som et varsel om en forestående blodprop.8 Det kan også være et tidligt tegn på diabetes.9
Kampagnen her har fokus på det mandlige køn, fordi der desværre mangler videnskabelige studier på området, når det kommer til kvinder. Men logisk set burde planternes bidrag til øget blodtilførsel til kønsorganet også gælde kvinder. Vi håber under alle omstændigheder, at alle kan have glæde af at læse med her på hjemmesiden, uanset køn.
OPSKRIFTER
Disse opskrifter er spækket med alt det gode fra planteriget
Tarteletter
Fyldt med god smag og kostfibre.
Butternutsuppe
Smagfuld og mættende suppe fyldt med antioxidanter.
Bagt blomkål
Kål, som du ikke har fået det før!
Smørrebrød
Smørrebrød, men på den der planterige måde.
Pasta med grøntsager
Overraskende planterig aftensmad klar på kun 20 min.
Linsegryde
En sikker vinder, der varmer, mætter og smager fantastisk.
Læs mere
Læs med herunder og bliv klogere på nogle af de faktorer, der påvirker vores seksuelle sundhed
Mættet fedt
Mættet fedt findes hovedsageligt i fede animalske fødevarer såsom mejeriprodukter (smør, fløde, creme fraiche, ost m.m.), svinekød og oksekød, men også i vegetabilsk fedt såsom kokos- og palmeolie.10 For meget mættet fedt i kosten kan øge ens LDL-kolesterol og dermed fremme åreforkalkning. De officielle anbefalinger lyder på maksimalt 10 E% fra mættet fedt (dvs. 10 % af det samlede kalorieindtag – eller maks. 22 g mættet fedt pr. dag, hvis man indtager 2000 kalorier)11, men i Danmark ligger indtaget på ca. 15 E%, så vi spiser altså alt for meget.12 Jo mere planterigt man spiser – dvs. jo større en del af ens kost, der er udgjort af hele, uforarbejdede vegetabilske fødevarer – des lavere vil ens indtag af mættet fedt automatisk være.
Kolesterol
Kolesterol findes udelukkende i animalske fødevarer; specielt æg, lever fra kylling, okse og svin, samt mayonnaise har et højt indhold. Det har været diskuteret, hvorvidt det kolesterol, der findes i fødevarer, øger kolesterolniveauet i blodet – og dermed risikoen for åreforkalkning. En øgning vil finde sted, men størrelsen og relevansen af denne øgning er afhængig af faktorer såsom genetik og ens øvrige kost.
Kolesterol fra kosten har også vist sig at øge oxidationen af den LDL-kolesterol, der sætter sig som fedtbelægninger langs blodkarrene, og som dermed medvirker til åreforkalkning.13 14Det anbefales, at kostkolesterol bør begrænses så meget som muligt.15 Menneskekroppen danner selv den mængde kolesterol, som vi har brug for. Sundhedsstyrelsen definerer et normalt kolesteroltal som et totalkolesterol, der bør ligge under 5,0 mmol/l, og det ”lede” LDL-kolesterol bør ligge under 3,0 mmol/l. Ifølge WHO bør vores totalkolesterol dog ikke overstige 3,8 mmol/l, hvis vi vil sikres mod åreforkalkning.16
Nitrat
Naturligt nitrat i grøntsager beskytter mod hjertekarsygdom, ved at øge produktionen af nitrogenoxid (NO) i endotelcellerne, som er det inderste lag i vores blodkar.17 NO gør blodkarrene elastiske, hvilket medvirker til at sænke hjertets arbejdspres og får blodtrykket til at falde. Specielt rødbede og grønne bladgrøntsager såsom spinat, rucola og grønkål indeholder meget naturligt nitrat. Et dagligt indtag af de førnævnte fødevarer, kan altså være med til at øge dannelsen af NO og derved sænke blodtrykket.18 NO hæmmer også oxidativt stress og inflammation, hvorved oxidering af det LDL-kolesterol, der måtte have sat sig i karvæggene forhindres og risikoen for åreforkalkning derved reduceres.
Blodtryk
Ifølge Sundhedsstyrelsen ligger et optimalt blodtryk på 120/80 mmHg eller derunder. Hvis det ligger på 140/90 mmHg eller derover, har man forhøjet blodtryk i en mild grad, ifølge Sundhedsstyrelsen. Der er først tale om svært forhøjet blodtryk, når det måles til 180/110 eller derover.19 På baggrund af det, kan man altså tro, at man ikke er i risiko, så længe ens blodtryk er under dette niveau. Men det er desværre ikke tilfældet. Ifølge WHO begynder risikoen for hjertekarsygdom allerede at stige, når det systoliske blodtryk kommer over 115 mmHg, og man bør derfor holde det under dette niveau.20 Særligt salt og mættet fedt øger blodtrykket ved over tid at gøre blodkarrene stive og ufleksible. Generelt vil en saltfattig og planterig kost, hvor man fokuserer på at spise varieret og hovedsageligt at spise uforarbejdede vegetabilske fødevarer, sænke ens indtag af mættet fedt og dermed også ens blodtryk.
Overvægt
Overvægt defineres som et BMI ≥ 25, og normalvægt defineres som et BMI mellem 18,5 og 24,9. Kigger man på BMI ift. kostmønster, vil man se, at jo mere planterig ens kost er, des mindre vil ens BMI gennemsnitligt være.21 En af fordelene ved at spise mere planterigt er, at frugter og grøntsager er fulde af vand og kostfibre, hvilket begrænser deres kalorieindhold og øger deres mæthedseffekt. Dette vil gøre det nemmere at tabe sig eller holde ens nuværende vægt.
Phytokemikalier
Phytokemikalier er plantestoffer, hvis funktion er at beskytte planten. Men de har også vist sig at være gavnlige for mennesker. Eksempler på disse stoffer er carotenoider og polyphenoler, herunder flavonoider, som også agerer som antioxidanter og dermed bekæmper frie radikaler22.
Polyphenoler er forbundet med en lavere forekomst af en række kroniske sygdomme. En af de funktioner, de har i kroppen, er at hæmme oxidationen af LDL kolesterol (det dårlige kolesterol), som kan føre til åreforkalkning 23.
Planter, der er meget farverige, har typisk flest antioxidanter (herunder flavonoider). Så man kan med fordel gå efter det farverige frugt og grønt som fx kiwi, blåbær, rødkål, søde kartofler, grønkål, rødløg osv.
Kostfibre
Kostfibre findes udelukkende i vegetabilske fødevarer, da det er et stof i planternes cellevægge, der giver strukturen. Kostfibre er med til at sænke kolesterolniveauet ved at binde kolesterolholdig galde i tyndtarmen og forhindre, at det bliver genoptaget i blodbanen, men i stedet forsvinder ud med afføringen. Kolesterol fra blodbanen bliver anvendt i syntesen af ny galde, som medfører et fald i blodets kolesterol. Kigger man på sammenhængen mellem totalkolesterol og mængden af indtaget kostfiber, vil man se, at jo mere planterigt, man spiser, desto bedre vil det være for ens kolesteroltal. Hver gang man øger sit daglige indtag af kostfibre med 10 g, er der vist en 27 % lavere risiko for død af hjertekarsygdomme,24 så det kan altså godt betale sig at spise mere planterigt.
Kampagnefilm
Litteraturgennemgang
Hvis du vil vide mere om, hvilke videnskabelige studier og faglige overvejelser,
kampagnen er baseret på, så læs her.
Litteratur-
gennemgang
Hvis du vil vide mere om, hvilke videnskabelige studier og faglige overvejelser, kampagnen er baseret på, så læs her.
Tarteletter
Antal: 4 portioner. Forberedelsestid: 15 minutter. Samlet tid: 30 – 40 minutter.
Her er en lækker opskrift på tarteletter med limabønnefyld, der er både velsmagende og sund. Limabønnerne og ærterne giver retten en dejlig konsistens og bidrager desuden til at imødekomme Fødevarestyrelsens anbefaling om at spise flere bælgfrugter. Med et par enkle justeringer kan du tilpasse retten efter dine personlige præferencer og tilføje flere grøntsager, hvis du ønsker det. Følg denne nemme opskrift for at lave et lækkert og mættende alternativ til den traditionelle tartelet.

Ingredienser
2 dåser asparges (og væden herfra)
2 dåser limabønner (også kendt som butter beans)
2 dl. havrefløde
2 mellemstore hvide løg
4 fed hvidløg
3 spsk. plantebaseret smør
4 spsk. mel
200 g frosne ærter
Tarteletskaller
Salt og peber
Frisk persille til pynt
Fremgangsmåde
1. Pil og hak løg og hvidløg groft.
2. Steg løgene i 1 spsk. plantebaseret smør til de er gyldne. Tilføj derefter hvidløg og steg i 1 min.
3. Dræn og skyl limabønnerne og blend dem sammen med væden fra aspargesdåserne, havrefløden og de stegte løg og hvidløg, indtil du har en ensartet masse.
4. Skold ærterne og hæld væsken fra.
5. I en gryde smeltes 3 spsk. plantebaseret smør og mel tilsættes og røres til smørbolle. Tilsæt nu væden fra asparges og pisk til ensartet sauce. Tilsæt dernæst den blendede masse, asparges og ærter i en gryde og kog det kort op.
6. Juster konsistensen med vand eller mere havrefløde, hvis det er for tykt eller mel blandet med vand, hvis det er for tyndt.
7. Smag til med salt og peber.
8. Varm tarteletskallerne efter pakkens anvisning og fyld dem med tarteletfyldet.
9. Pynt evt. med frisk persille.
Tips
- Du kan bage dine egne tarteletskaller, hvis du ønsker det.
- Tilføj flere grøntsager, fx revet gulerod eller grønkål, for at gøre fyldet endnu sundere.
- For ekstra smag kan du tilsætte lidt gærflager, grøntsagsbouillon eller løgpulver.
- Smag på maden før du tilsætter salt og vær generelt nænsom, når du salter, så du undgår uhensigtsmæssige mængder salt.
Butternutsuppe
Antal: 4 portioner. Forberedelsestid: 10-15 minutter. Samlet tid: 45 – 60 minutter.
Med denne lækre suppe får man nemt inkorporeret en masse fiberrige grøntsager og bælgfrugter i sin kost. Suppen er desuden nem at lave og alsidig, da du kan variere opskriften med en række forskellige grøntsager og toppings alt efter din smag.

1 butternut squash
4-5 fed hvidløg
1 dåse limabønner eller røde linser
2 dl. havrefløde
1 tsk. spidskommen
1 tsk. røget paprika
0,5 tsk. chiliflager
Vand efter behov
Salt og peber
Topping og tilbehør (se tips)
Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Skyl butternut squash og skær den i grove tern på cirka 3 x 3 cm. Kom dem i et ovnfast fad (eller bagepapir på bageplade) sammen med skyllede, hele fed hvidløg. Vend det hele med en spiseske olivenolie.
3. Bag butternut og hvidløg i ovnen i cirka 30 min. eller indtil de er gyldne og bløde.
4. Kom blandingen i en gryde sammen med en dåse limabønner eller røde linser og krydderier.
5. Dæk blandingen lige akkurat med vand og bring det til at simre.
6. Når alle ingredienserne er opvarmede, blendes suppen jævn med en stavblender.
7. Tilsæt havrefløden og rør suppen godt sammen og giv den et kort opkog.
8. Smag suppen til med salt og peber.
9. Server suppen med friske krydderurter, græskarkerner eller ristede tofutern som topping.
Tips
- Opskriften kan bruges til en stor variation af grøntsager såsom jordskokker, ærter, kartoffel-porre, tomat, asparges osv.
- Toppings kan varieres efter smag og behag, f.eks. med friske krydderurter, pesto, ristede kerner, tofu i tern eller ristede kikærter.
- Suppen kan desuden serveres med et lækkert, ristet brød som tilbehør.
Bagt blomkål
Antal: 4 portioner. Forberedelsestid: 20 minutter. Samlet tid: 1 – 1,5 time.
Denne opskrift er en nem og velsmagende måde at tilberede blomkål på. Blomkålen bliver mør og smagfuld og serveres med en lækker tahin-dressing og sprøde granatæblekerner. Det bagte blomkål kan serveres ved siden af en proteinholdig bønnesalat eller brydes op i buketter og spises i wraps eller pitabrød med masser af hummus og syltede rødløg. Blomkålen kan også skæres i skiver og fungere som “blomkålssteak”.

Ingredienser
Bagt blomkål
1 blomkålshoved
1 lille håndfuld kerner fx solsikke, græskar eller pinjekerne
1 lille håndfuld bredbladet persille
Kernerne fra et halvt granatæble
Rapsolie
Tahindressing
50 g. tahin
100 g. hvide bønner fra dåse
1 dl. vand
fed presset hvidløg
2 spsk. friskpresset citronsaft
Evt. tørret eller frisk chili efter smag
1. Tænd ovnen på 200 graders varmluft.
2. Skyl blomkålen og fjern blade og evt. stok.
3. Gnid rapsolien godt ind i blomkålen og sæt den på en bageplade med bagepapir.
4. Bag i 45-60 minutter, indtil blomkålen er mør og har en lys brun kulør. OBS: Tilberedningstiden varierer alt efter størrelsen på blomkålen. Blomkålen er færdig, når du kan stikke en urtekniv i den og der stadig er let modstand.
5. Mens blomkålen bager, kan du lave tahin-dressingen. Til dette formål kan du benytte en minihakker, blender, foodprocesser eller stavblender.
6. Blend alle øvrige ingredienser til dressingen til en ensartet masse.
7. Skyl granatæblet og skær det i halve. Bank forsigtigt på ydersiden af det halve granatæble med en spiseske, for at få kernerne fri.
8. Hak persillen groft eller fint efter eget ønske.
9. Varm en pande op til middeltemperatur og rist solsikkekernerne (græskarkerner eller pinjekerner) på panden uden fedtstof. Rør rundt jævnligt, indtil de bliver lysebrune på begge sider. Fjern kernerne fra panden, så de ikke brænder på.
10. Når blomkålen er færdig i ovnen, skal den hvile i 10 minutter, inden den serveres med tahin-dressingen og drysset med granatæblekerner, ristede solsikkekerner og persille.
Tips
- I stedet for solsikkekerner (græskarkerner eller pinjekerner), kan du bruge nødder såsom mandler eller pistacienødder
- Opskriften kan ligeledes varieres ved at skifte persillen ud med andre urter såsom basilikum, koriander eller lignende. Dressingen kan også varieres som man ønsker.
- Denne ret er utrolig alsidig og kan varieres og serveres på mange forskellige måder.
Smørrebrød
Her får du et udvalg af opskrifter på planterige smørrebrød. Plantebaseret pålæg kan let varieres og behøver ikke at være svært eller tidskrævende. Du kan for eksempel bruge avocado, tomater, hummus eller lave lækre linsedeller som i opskriften nedenfor. Hvis du ønsker at reducere dit indtag af kød, vil disse opskrifter give dig inspiration til en smagsfuld og mættende planterig frokost.

Kartoffelmad
Ingredienser
4 skiver rugbrød
300 g. kartofler
Vegansk mayonnaise
Syltede rødløg
Ristede løg
Salt og peber
Fremgangsmåde
1. Skrub kartoflerne rene eller skræl dem og kog dem indtil de er al dente, cirka 10-12 min. afhængig af størrelse. Sigt vandet fra, skyl kartoflerne og lad dem herefter køle let af.
2. Skær de lune kartofler i skiver og anret på rugbrødet.
3. Top med vegansk mayonnaise, syltede rødløg og ristede løg samt salt og peber.
Tips
- Der er masser af muligheder for at eksperimentere med forskellige toppings og tilføje variation til dit smørrebrød. Du kan eksempelvis tilføje radiser, kapers, karse, ramsløg, pesto eller purløg til din næste kartoffelmad.
Svampepostej
Ingredienser
240 g. kikærter
2 løg
4 fed hvidløg
400 g. brune champignon eller portobello svampe
1 tsk. spidskommen
1 tsk. timian
½ tsk. stødt allehånde
½ tsk. stødt nellike
Cornichoner
Salt og peber
Fremgangsmåde
1. Skyl og hak svampe, løg og hvidløg groft.
2. Dræn og skyl kikærterne.
3. Steg løg og hvidløg i lidt olie på panden, indtil de er gyldne.
4. Tilsæt svampe og kikærter til panden og steg, indtil svampene er brunede.
5. Tilsæt alle krydderierne, og steg i yderligere et par minutter.
6. Hæld grøntsags- og krydderiblandingen fra panden over i en blender, minihakker eller foodprocessor. OBS: Gem lidt af de brunede svampe til servering.
7. Blend indtil postejen er fin og har en cremet tekstur.
8. Kom postejen i en beholder og top med de resterende svampe og cornichoner.
Tips
- Postejen kan serveres med et stort udvalg af toppings såsom syltede rødbeder eller agurker, kapers, ristede løg, karse eller andre krydderurter.
- Kikærterne kan erstattes af andre bælgfrugter såsom limabønner eller linser, men de kan også erstattes af ristede nødder såsom valnødder og mandler.
- Postejen kan spises både varm og kold.
- Hvis du skal bruge postejen til et frokostarrangement, kan den laves dagen før og varmes op igen. Den kan også fryses ned til senere brug eller i portioner.
Kikærtesalat
Ingredienser
240 g. kikærter
2 modne avocadoer
140 g. majs (cirka en lille dåse)
1 lille rødløg
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. citronsaft
Purløg
Salt og peber
Fremgangsmåde
1. Dræn og skyl kikærterne og blend dem kort i en blender, minihakker eller foodprocessor indtil de er findelt, men ikke finthakkede eller cremede.
2. Skyl avocadoerne, fjern skindet og hak dem groft. Mos dem derefter med en gaffel til en cremet konsistens.
3. Skyl og hak rødløget fint.
4. Bland kikærter og avocadocreme i en skål sammen med finthakket rødløg, drænede majs, dijonsennep og citronsaft.
5. Rør salaten godt sammen og smag til med salt og peber.
6. Pynt med purløg og server med brød til.
Tips
- Cremen med avocado bør laves tæt på servering for at undgå, at den bliver brunfarvet.
- Salaten kan serveres med en lang række forskellige toppings, f.eks. syltede rødløg, cornichoner, kapers, forårsløg, dild eller andre krydderurter.
- Salaten kan også nemt spises på farten i en sandwich eller wrap.
Linsedeller
Ingredienser
200 g. linser (røde eller gule)
4 dl. grøntsagsbouillon
1 løg
2 fed hvidløg
1 mellemstor gulerod
1 tsk. sød paprika
1 tsk. røget paprika
1 tsk. spidskommen
1 håndfuld spinat, bredbladet persille eller purløg
2 spsk. hørfrø (hørfrø-æg)
7 spsk. vand (hørfrø-æg)
4 spsk. mel
1 tsk. bagepulver
Evt. lidt havremælk
Plantebaseret smør til stegning
Lidt salt og peber
Fremgangsmåde
1. Lav et “hørfrø-æg” ved at blande hørfrø og vand i en skål. Sæt til side.
2. Skyl linserne grundigt og sæt dem til at simre i grøntsagsbouillon i 20 min. ved lav/middel varme uden låg. Hæld herefter vandet fra.
3. Hak løg fint og pres hvidløgene.
4. Skræl og riv guleroden groft.
5. Skyl og hak spinaten (eller persille/purløg).
6. Bland de kogte linser med løg, hvidløg, gulerod, spinat, krydderier, mel, bagepulver og hørfrø-ægget. Rør godt til linsefarsen er klistret og sammenhængende. OBS: Tilsæt lidt havremælk, hvis der mangler væske. Hvis linsefarsen er for våd, tilsættes en smule mere mel.
7. Smag til med salt og peber.
8. Form linsedellerne i frikadellestørrelse og steg dem på en varm pande i plantebaseret smør. OBS: Vend dem først, når de er gyldne og færdigstegt på den ene side.
9. Linsedellerne kan fx serveres på rugbrød med plantebaseret mayonnaise, cornichoner og timian.
Tips
- Sørg for at linserne er godt kogte, så linsedellerne bliver faste og saftige.
- Linsedellerne kan også serveres til aftensmad sammen med en stor salat eller andre kartofler og erstatte de traditionelle frikadeller.
- De fungerer desuden godt i wraps sammen med avocado, salat, tomat og en god dressing.
Pasta med grøntsager
Antal: 4 portioner. Forberedelsestid: 10 minutter. Samlet tid: 20 minutter.
Hvis du er på udkig efter en hurtig og nem hverdagsret, der er både sund, mættende og smagfuld, så er denne opskrift på pasta med grøntsager og havrefløde lige noget for dig. Denne ret er enkel at tilberede og kræver kun få ingredienser. Ved at bruge frosne grøntsager, kan du også spare tid på forberedelsen.

Ingredienser
2 poser blandet grønt fra frost, 400 g pr. pose
1 pose edamamebønner, 300 g
2-3 fed hvidløg
250 ml. havrefløde
1 grøntsagsbouillonterning
Revet citronskal fra en citron
250 g. pasta (gerne min. 50% fuldkorn)
En håndfuld frisk basilikum
Fremgangsmåde
1. Kom de frosne grøntsager på en pande og lad dem opvarme ved lav varme, indtil vandet er fordampet.
2. Tilsæt havrefløde, pressede hvidløg, revet citronskal og grøntsagsbouillon til panden med de varme grøntsager og giv det et kort opkog.
3. Smag til med lidt salt og peber.
4. Kog pastaen efter pakkens anvisning.
5. Server pastaen med grøntsagssaucen på toppen sammen med frisk basilikum.
Tips
- Du kan finde en række forskellige grøntsagsblandinger i supermarkedet, som passer perfekt til denne opskrift, fx en disse to fra Rema-1000: FRANSK INSPIRERET, RATATOUILLE
- For ekstra smag kan du tilsætte lidt gærflager og løgpulver.
- Brug gerne grøntsagsbouillon uden tilsat salt, og smag i stedet til med salt for at undgå overdreven saltning.
Linsegryde
Antal: 4 portioner. Forberedelsestid: 20 minutter. Samlet tid: 35-45 minutter.
Her får du en varmende og mættende opskrift på en smagfuld linsegryde fyldt med krydderier og grøntsager. Retten er perfekt til en kold dag eller som en nem og sund måltidsløsning i en travl hverdag, da den nemt kan fryses ned i portioner. Linsegryden er både fyldig og cremet, og grønkålen giver en dejlig smag og tekstur til retten. Linser bidrager til Fødevarestyrelsens anbefaling om et højere indtag af bælgfrugter.

500 g. sødkartoffler
150 g. linser (røde eller gule)
2 mellemstore løg
200 g. gulerod
200 g. hakket grønkål
4 fed hvidløg
200 ml. soyafløde
2 spsk. revet ingefær med top
2 tsk. karry
2 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
1 tsk. gurkemeje
2 spsk. olie til stegning
2 grøntsagsbouillonterninger
1 l. vand
Salt og peber efter smag
Chili efter smag
Evt. frisk koriander
1. Skyl linserne og kom dem i en gryde sammen med 1 l. vand og bouillonterningerne. Kog op og skru derefter ned til lidt under middel varme.
2. Skræl og skær den søde kartoffel i tern på cirka 2 x 2 cm og tilsæt dem til gryden. Lad det simre.
3. Pil løg og hvidløgen og skræl ingefæren. Hak løgene groft, hvidløgene fint og riv ingefær fint.
4. Steg løgene i halvdelen af olien i ca. 1 min. eller til de er gyldne. Tilsæt hvidløg og ingefær og steg endnu 1 min.
5. Tilsæt krydderierne til panden og steg, indtil aromaerne fra krydderierne frigives.
6. Tilsæt soyafløden og krydderi- og løgblandingen til gryden med linser og rør godt rundt. OBS: Hvis der mangler væske, kan du tilsætte lidt mere vand.
7. Skræl gulerødderne og skær i mundrette stykker. Tilsæt den sidste olie til panden sammen med gulerødderne og steg dem i cirka 5 min. Derefter tilsættes de til retten sammen med grønkålen.
8. Smag til med salt og peber og lad retten tilberede cirka 5 min. mere, inden den er serveringsklar.
9. Pynt med tørret chili og frisk koriander efter smag.
Tips
- Brug gerne grøntsagsbouillon uden tilsat salt, og smag i stedet til med salt for at undgå overdreven saltning.
- En teske er et praktisk redskab til at skrælle ingefær.
- Hvis du ikke er vild med koriander, kan du prøve at erstatte det med andre urter såsom persille, thaibasilikum eller lign